Forskningsprojekter

Mars Simuleringslaboratoriet er organiseret som et tværfagligt samarbejde omkring fælles forskning om overfladeforhold på Mars.

Medarbejdere som p.t. deltager i samarbejdet er:

  • Kai W. Finster og Bente Aa. Lomstein (biologi)
  • Svend Knak Jensen (kemi)
  • Per Nørnberg og Keld Rømer Rasmussen (Geoscience)
  • Jonathan P. Merrison og Haraldur P. Gunnlaugsson (fysik)
  • Morten Bo Madsen (Niels Bohr Institutet, UC)

Laboratoriet har adgang til unikke faciliteter, så som to recirkulerende vindtunneler som kan arbejde over lang tid under lavt tryk, to vindtunneler til sandtransport, og et mikrobiologisk kammer der kan arbejde under Mars-lignende forhold. Gruppen har adgang til støv- og jordprøver som ligner det der findes på Mars. I forbindelse med forskningsprojekter udvikler gruppen også vind- og støvfølsomme måleinstrumenter.

Forskningsgruppen arbejder i et tæt samarbejde der styres gennem et ugenligt 1 times møde med referat og aktivitetsliste. Ambitionen er at bidrage med værdifuld information til den eksisterende viden om nuværende og tidligere miljøforhold og processer på overfladen af Mars.

For yderligere oplysninger om projektet, kontakt venligst:
Per Nørnberg (Projekt koordinator)
Lektor, Ph.D.
Institut for Geoscience
Aarhus Universitet
Ny Munkegade, 520
DK-8000 Århus C
Tlf: +45 8715 6327