Planeten Mars

Atmosfærisk data: Jorden  Mars
Tryk (bar) 1.013 0.007
Kuldioxid % 0.03 95.3
Kvælstof % 77 2.7
Argon % 0.9 1.6
Ilt % 21 0.13
Kulmonooxid % - 0.07
Vand % - 0.03
Planet data: Jorden Mars
Masse (kg) 6.0 x 1024 6.4 x 1023
Diameter (km) 12756 6787
Gennemsnitlig tæthed (g/cm3) 5.52 3.94
Undvigelseshastighed (m/sek) 11200 5000
Gennemsnitlig afstand fra solen (AU) 1 (150 mio. km) 1.52 (228 mio. km)
Rotationstid om egen akse (timer) 23.93 (dag) 24.62 (sol)
Rotationstid on solen (dage) 365.26 686.98
Gennemsnitlig overfladetemperatur (oC) +15 (+20) -63 (-140)

 

Jorden og Mars (NASA)

Spørgsmålet om livets oprindelse er et af de mest fundamentale inden for videnskaben. Af alle andre planeter i vores solsystem er Mars den der ligner Jorden mest og stadig vores bedste chance for at finde liv. Det vil formentlig være mikrobielt liv, som findes i selv de mest ekstreme miljøer på Jorden.

Studiet af Mars kræver det fulde spektrum af de kendte videnskabelige efterforskningsteknikker. Den i sagens natur nødvendige tværfaglige viden afspejles i vores forskningsteam, som involverer institutter for fysik, geologi, kemi og biologi. Et sådant samarbejde er afgørende hvis vi skal besvare spørgsmål om vores oprindelse og mulighederne for liv uden for Jorden.

Flodleje (NASA)

Afgørende for alle former for liv på Jorden er tilstedeværelsen af flydende vand. De seneste observationer af Mars fra satellitter og rovere på overfladen har resulteret i forbløffende opdagelser af fortidens udstrakte have, flodlejer, søer og vandkanaler. Der er også fundet store mængder vand (is) under hele Mars 'overflade. Det er nu en udfordring for simuleringseksperimenterne  at finde ud af under hvilke betingelser, hvordan og i hvilken form der kan findes vand på Mars.

Aktuelle modeller viser at Mars for ca. 3,8 milliarder år siden var en varmere og mere våd planet end i dag. De viser også at der på samme tidspunkt må have være et højere atmosfærisk tryk, temperaturer over nul og oceaner af flydende saltvand. Det ligner et hydrologisk kredsløb som vi kender det på Jorden i dag, og det ville medføre stærk forvitring – altså et miljø der kunne have været grobund for liv.

Tabet af det beskyttende magnetfelt og indskrænkning af vulkanerne efterlod atmosfæren ubeskyttet over for UV-stråling og solvindens erosion af lette gasser og molekyler som vand, ammoniak og methan, men fyldt med f.eks ilt, kvælstof og kuldioxid.

Mars set fra Phoenix landeren (NASA)

Mars’ overflade i dag er barsk. Den tynde atmosfære (ca. 7 mbar af primært CO2) fungerer ikke som drivhus, som vi kender det fra Jorden atmosfære. Varmestrømmen  fra solens opvarmning af overfladen forsvinder som langbølgestrålingen ud i rummet. Kun tæt på overfladen, ved lave breddegrader, kan temperaturen omkring middagstid komme over frysepunktet. I dette miljø vil organisk liv ikke overleve UV-strålingen.

NASAs Viking-missioner fandt ingen tegn på organisk materiale på Mars 'overflade, men det drøftes stadig. De indikerede også at mineralerne på overfladen ikke kun var kraftigt oxideret, men også oxiderende. Organisk materiale som kommer i kontakt med dette overflademateriale vil nedbrydes til CO2. Det er stadig et åbent spørgsmå, hvad det oxiderende materiale er.

Studerer man Mars gennem en kikkert eller et teleskop, ser man en rød planet. Fint rødt støv dækker næsten hele overfladen og er spredt i den tyndere atmosfære. Fra tid til anden får storme støvet til at hvirvle  højt op i atmosfæren, så man ikke kan se overfladen i flere måneder. Fra NASAs Mars Exploration Rovers kendes den kemiske sammensætning af støvet, men dannelsen af den røde farve som stammer fra oxiderende jern er stadig ukendt.

Modellering, laboratorieforsøg, eksperimenter i  vindtunnel og miljøkammer er værktøjer som bruges af Mars Simuleringslaboratoriet i projekter til at løse nogle af de udfordrende og vigtige spørgsmål om overfladeprocesser på Mars.